Ydelser
Bor du i Midt- og Vestjylland søger doulaforløb, ammevejledning, ammeforberedelse, privat fødselsforberedelse eller andet så skriv til mig.
Her kan du se en liste over mine standardydelser. Søger du noget, der ikke står på listen, så tag endelig kontakt, måske kan vi finde ud af noget.
Ammeforberedelse:
2 time for 1000 kr
Amning noget der skal læres!Du får bl.a. viden om
- Ammeetablering
- Mælkens faser
- Gode ammestillinger
- De hyppigste problemer og hvordan de afhjælpes
- Partnerens rolle
- Hvis du tidligere har ammet, så taler vi også om det forløb
- Derudover har du mulighed for at stille dine spørgsmål
Ammevejledning
Op til 90 minutter for 1000 kr.
Et ammebesøg er relevant for dig der f.eks. oplever problemer med
- Smerter ved amning
- Sår og revner
- Suttebrikker
- Usikkerhed omkring amning
- Udfordringer ved at lægge barnet til
- Noget helt andet
Hvis DU oplever amningen som problematisk, så kontakt mig endelig.
Efter vores møde modtager du en skiftlig opsamling, på det vi har snakket om. Desuden får du 14 dages sms-livsline, således at du de første to uger efter mødet kan sende spørgsmål, bekymringer eller andet til mig på sms, og så svarer jeg hurtigst muligt på det.Hvis du har fået ammeforberedesle af mig og efter fødslen oplever problmer med amningen, får du ammevejledning til 500 kr.
Det samme gælder hvis du ønsker en opfølgende ammevejledning, så får du også nr. 2 besøg til 500 kr.
Doulaforløb uden fødsel
Jeg vil gerne være en kontinuerlig støtte for dig under din graviditet og efterfødselstid. Besøgene tilrettelægges så de passer dig bedst. Besøgene kan bl.a. indeholde ammeforberelse, fødselsforberedelse, rebozo, blid gravidmassage m.m. Vi tager altid udgangspunkt i det der fylder for dig.
Forløbet vil typisk bestå af
- 4 besøg inden fødsel af to timers varighed - eller flere hvis der er længe til du har termin
- Mulighed for telefonisk sparring før, under og efter fødslen
- 1-2 besøg efter fødslen (inkl. evt. ammevejledning)
- SMs livline gennem hele forløbet
Der vil altid være fokus på tid, ro og omsorg, sådan at du føler dig støttet.
Forløbet indledes med et gratis og uforpligtende kemi-møde (1 time), hvor vi snakker om dine ønsker og forventninger.5000 kr.
Mulighed for ratebetaling
Doulaforløb med fødsel
Jeg vil gerne være en kontinuerlig støtte for dig under din graviditet og efterfødselstid. Besøgene tilrettelægges så de passer dig bedst. Besøgene kan bl.a. indeholde ammeforberelse, fødselsforberedelse, rebozo, blid gravidmassage m.m. Vi tager altid udgangspunkt i det der fylder for dig.
Forløbet vil typisk bestå af
- 4 besøg inden fødsel af to timers varighed - eller flere hvis der er længe til du har termin
- Tilstedeværelse under fødslen. Jeg er på kald fra uge 37+0 og indtil du har født.
- 2 besøg efter fødslen (inkl. evt. ammevejledning)
- SMS livline gennem hele forløbet
Der vil altid fokus på tid, ro og omsorg, sådan at du føler dig støttet.
Forløbet indledes med et gratis og uforpligtende kemi-møde (1 time), hvor vi snakker om dine ønsker og forventninger.
Jeg deltager ved hjemmefødsler, fødsler på Gødstrup fødeafdeling og på Viborg fødeafdeling
10000 kr.
Mulighed for ratebetaling
Hvis du mener at et doulaforløb kunne være godt for dig af en særlig årsag (f.eks. tidligere traumatiske oplevelse) men du ikke har råd til det, så kan du prøve at ansøge hos Fødselshjælpen (klik her)
Doula-sparring
Måske er der noget du gerne vil vende med en, der ved meget om fødsler og er trænet i at se holistisk på kvinder og fødsler. Om som har god tid til at høre på dig og dine oplevelser. Så kunne en sparringssession være vejen for dig.
Det kan være det er særlige omstændigheder ved din graviditet, særlige omstændigheder i din familie, svære fødselsoplevelser fra tidligere der kommer op igen, overvejelser om alternativer til den behandling du er blevet tilbudt - eller noget andet, som du gerne vil snakke med en om.
Online - 90 minutter for 400 kr (+ 30 minutter for 150 kr herefter)
Fysisk - 90 minutter for 400 kr (+ 30 minutter for 150 kr herefter)
Positiv fødselsforberedelse
Jeg tror at alle kvinder, i udgangspunktet, kan føde deres børn vaginalt med minimal medicinsk indgribning, hvis de har de rette forudsætninger - før fødslen og under fødslen. Sammen kan vi arbejde på, at give dig de bedste forudsætninger for at få en fantastisk fødselsoplevelse!
Privat fødselsforberedelse er for dig, der gerne vil være godt klædt på med evidensbaseret viden og konkrete værktøjer til f.eks. smertehåndtering op til din fødsel.
Fordelen ved at vælge privat fødselsforberedelse er, at forløbet tilrettelægges helt specifikt til dig og ud fra dine ønsker, derfor vil indholdet varierer.
Hvorfor navnet "Positiv fødselsforberedelse"? Fordi jeg tror på, at kvinder kan føde deres børn og det er den evne jeg tager udgangspunkt i i min undervisning. Vi kommer til at tale om hvordan vi fremmer kroppens naturlige føde-hormoner, den gode spiral, bevægelser der fremmer barnets position i bækkenet og alt det du kan gøre for at få en fantastisk fødsel.
Vi kommer også til at tage om mulige risici og komplikationer men mit udgangspunkt er, at du kan føde dit barn og med det udgangspunkt foregår min positive fødselsforberedelse.
Jeg har to forskellige tilbud; basis og udvidet, som du kan læse mere om herunder.
Fødselsforberedelse - basis
2,5 timer for 1500 kr.
Vi kommer bla. omkring
- Gennemgang af fødslens fysiologi
- Konkrete værktøjer til hvad du selv kan gøre, for at give dig de bedste forudsætninger for at føde uden komplikationer
- Præsentation af forskellige former for smertelindring
- Refleksion over tidligere oplevelser (hvis det er relevant)
- Inddragelse af din(e) fødselshjælper(er) (partner, mor, søster, doula mm.) (hvis det er relevant)
- Præsentation af fødselsbrev til jordemoderen
Fordelen ved at vælge privat fødselsforberedelse er, at forløbet tilrettelægges helt specifikt til dig og ud fra dine ønsker, derfor vil indholdet varierer.
Positiv fødselsforberedelse - udvidet
2 x 2,5 timer for 2700 kr.
Vi kommer bla. omkring
- Gennemgang af fødslens fysiologi
- Konkrete værktøjer til hvad du selv kan gøre, for at give dig de bedste forudsætninger for at føde uden komplikationer
- Præsentation af forskellige former former for smertelindring
- Visualiseringsøvelser
- Rebozo introduktion
- Refleksion over tidligere oplevelser (hvis det er relevant)
- Inddragelse af din(e) fødselshjælper(er) (partner, mor, søster mm.) (Hvis det er relevant)
- Opstart på udarbejdelse af fødselsbrev til jordemoderen, hvis det ønskes
Eftersom der er dobbelt så meget tid end ved basis fødselsforberedelsen, har vi også mulighed for at komme grundigere omkring alle emnerne.
Hvis du har brug for at mødes en eller flere gange ekstra, for at føle dig klar til fødslen, kan du tilkøbe ekstra mødegange for 500 kr pr. gang. Hvis ønske er, at du føler dig klar til fødslen og jeg vil mødes så mange gang, som der skal til før du når dertil.
Pakkeløsning: Ammeforberedelse og fødselsforberedelse (basis)
2,5 x 2 timer (samme dag) for 2300 kr (200 kr. rabat)
Efterfødselssamtale
Op til 90 minutter for 300 kr.
At føde et barn sætter spor i os alle! Jeg tror altid det er givende at tale fødsel igennem for at få den bearbejdet, uagtet om det var en forfærdelig eller fantastisk oplevelse - eller noget der i mellem. Jeg vil gerne høre din unikke fødselsberetning!
Oplæg for mødregrupper
2-3 timer for 400 kr.
At blive mor er en livsomvæltende oplevelse der påvirker alle aspekter af ens liv! Efter barnet er født flytter fokus sig ofte fra moderen til barnet - alle er meget interesseret i babyen og knap så meget i moderen. I vores kultur har vi helt glemt, hvor stor en livsforandring det er for kvinden at blive mor. På engelsk har de et ord for denne forandring: Matrescence.
Jeg vil gerne besøge din mødregruppe og holde et oplæg om de indre forandringer der sker, hos en kvinde når hun bliver mor samt lave nogle reflektionsøvelser med jer. Formålet med besøget er, at I bagefter bedre kan støtte hianden i den overgang I alle står i.
Alle møder kan foregå hos mig eller i dit eget hjem.
Priserne inkluderer kørsel op til en time fra mit hjem i Aulum, det vil sige f.eks. Herning, Holstebro, Vinderup, Skive, Vildbjerg, Videbæk, Tarm, Skjern, Ringkøbing, Struer, Levmvig, Ans, Ikast, Brande, Give, Silkeborg, Voel m.m.
Ved kørsel over 45 minutter kommer der et kørselgebyr på 20 kr. pr. 10 km.
Kontakt mig for booking via kontaktformularen ved at klikke her
