Derfor gør udsagnet "Jeg kunne ikke føde" mig både trist og vred
Jeg bliver oprigtigt ked af det når jeg hører gravide og nye mødre siger disse to sætninger
1: Jeg kunne ikke føde
2: Jeg kunne ikke amme
Men mest af alt bliver jeg vred, fordi nogen har solgt dem den løgn!
Under de rette forudsætninger kan langt, langt de fleste både føde og amme deres børn.
Desværre oplever mange at føde under forhold, som ikke er optimale i forhold til at skabe de bedste forudsætninger, for at få en god fødselsoplevelse og et godt ammeforløb.
Så kære dig, der mener at du ikke kunne føde eller ikke kunne amme. Det tror jeg godt du kan, under de rigtige forudsætninger. Desværre fik du ikke dem!
Både en fødsel og et ammeforløb er et sammenspil af rigtig mange faktorer, også mange som kvinden i udgangspunktet ikke er herre over - med mindre hun aktivt tager stilling.
Et eksempel er når kvinder skal ind på hospitalet under fødsel. Hele den situation med at skulle tillades at komme ind på fødeafdelingen, som mange, særligt førstegangsfødende oplever, er et perfekt eksempel på, at kvinder ikke får optimale forhold til deres fødsler. Det er naturligt stridigt på alle måder, at skulle flyttes så sent i fødslen, som man skal hvis man vælger at føde på hospitalet. Det skaber rod i de hormoner, der styrer fødslen, at man pludselig skal bruge energi og ressourcer på at flytte sig og omstille sig til at være på hospitalet.
På det tidspunkt i fødslen, hvor man kan blive lukket ind på hospitalet, burde man ikke skulle fokuserer på andet end fødslen - det brude være et tidspunkt til at gå ind i fødeland og lukke alt andet ude. MEN sådan er det ikke, når man skal ind på hospitalet, så skal man kunne organisere sig.
Rigtig mange oplever, at fødslen går lidt i stå, når de skal flyttes.
OG det er klart! Det er en utryg situation - “Får jeg lov at blive eller bliver jeg sendt hjem” den overvejelse skaber en masse utryghed. Kroppen er klog og sætter fødslen lidt på pause, indtil den ved, om det er sikkert at begynde at føde igen.
For mange fortsætter fødslen igen efter noget tid, men nogle oplever også, at fødslen ikke rigtigt, går i gang igen eller at veerne ikke bliver kraftige nok. Så får de typisk vedrop for at sætte fut i tingene, hvilket giver en meget voldsommere oplevelse af veerne, hvilket fører til… og sådan starter det vi ofte kalder “cascade of intervention” som ender i kejsersnit og en mor der mener, at hun ikke kunne føde.
Desuden er det uværdigt, hvordan nogle oplever at skulle tigge om at få lov til at komme ind på hospitalet selvom de har et klart ønske om at være der, for derefter kun at få tildelt en fødestue, hvis man opfylder hospitalets krav. Men der er en snak helt for sig selv.
Jeg er overbevist om, at hele situationen omkring at få lov til at komme ind på hospitalet er årsag til at nogle fødsler ender i kejsersnit, fordi det er en stressende situation, og stress og gode fødselsoplevelser er to ting der hænger rigtig dårligt sammen.
Det var bare et eksempel på, hvordan det system vi har bygget op om fødsler i Danmark skaber rammer for fødslen som er langt fra optimale. Du kunne sikkert godt føde - hvis forudsætningerne havde været bedre.
Hvad kunne en løsningen være?
Der er selvfølgelig den løsning, der hedder at vælge en hjemmefødsel, fordi man så slipper for at skulle ind på hospitalet. Hvis den løsning ikke er noget for dig, så er der også andre tiltag, man kan gøre.
- Viden om, at fødslen nok går lidt i stå når man flytter ind på hospitalet, kan give ro og tryghed i forhold til at den nok skal starte igen.
- Lad manden stå for kontakten til fødeafdelingen, så du ikke skal stresse over den del
- Indret din fødestue f.eks. med lyskæder og dæmpet lys eller andet som er med til at gøre den mere tryg og hyggelig - tænk hule-stemning.
- Alt hvad der øger dit oxytocin niveau er godt; kærtegn, massage, tryghed
- Spørg om hvorvidt det er nødvendigt med vedrop eller om I kan se tiden til an
Det er ikke jordemødrenes skyld eller fødeafdelingernes skyld! Det er fordi vi, i min optik, har et forfejlet sundhedsvæsen når det kommer til fødsler. Vi har et sundhedsvæsen som er rigtig, rigtig godt til at redde liv i de der helt særlige komplicerede forløb men som er langt fra optimale for det normale, ukomplicerede fødselsforløb. Jeg tror godt vi kunne have et sundhedsvæsen som var gode til begge dele men ville kræve andre rammer end dem der er i dag.